Sterilisation af hunkatte

En sterilisation er et kirurgisk indgreb, hvor dyrlægen fjerner kattens æggestokke og evt. livmoder. Det betyder, at hunkatten fremover ikke kommer i løbetid og at den ikke kan få killinger.

De væsentligste fordele er at man ikke sætter uønskede killinger i verden og at hunkatten ikke kommer i løbetid. For både kat og ejer er løbetider frustrerende: hunkatten ændrer markant adfærd, er urolig og miaver højlydt for at tiltrække intakte (ikke kastrerede hankatte) som ofte holder vagt udenfor og kommer i slagsmål. Hunkatten kan også blive urenlig eller urinmarkere under løbetider.

Sterilisation forebygger alvorlige sygdomme som livmoderbetændelse, livmoderkræft, kræft i mælkekirtlerne og cyster på æggestokkene.
Når hunkatten ikke kommer i løbetid, bliver hun ikke parret og risikoen for at hun smittes med FIV (katte-AIDS) og FeLV (smitsom katteleukæmi) nedsættes markant. Begge sygdomme er dødelige.

Hvad er ulemperne ved sterilisation?
Der er overvejende fordele ved at lade sin kat sterilisere, men det kan godt betegnes som en ulempe at katten skal i fuld bedøvelse. For en ung, sund og rask kat er risikoen ved en bedøvelse dog minimal. På Egelund dyreklinik går et grundigt sundheds tjek naturligvis forud for indgrebet, hvor dyrlægen vurderer kattens kredsløb og almentilstand.

En ting man altid skal være opmærksom på efter at hunkatten er blevet steriliseret er at hendes stofskifte kan ændre sig en smule, så hun har lettere ved at tage på. Heldigvis kan dette forebygges og kontrolleres ved at finde det rigtige foder. Der findes flere kalorielette varianter som både mætter og forhindrer vægten i at løbe løbsk.

Hvorfor vælge sterilisation?
Udover de mange helbredsmæssige fordele er der en meget stor og vigtig årsag: hvert år havner tusindvis af katte på landets internater som uønskede eller herreløse katte, som ingen tager sig. Derfor: sørg for at der er aftagere til killingerne, inden du lader din hunkat få killinger.

Hvordan foregår sterilisation?
Katten indlægges om morgenen og kommer hjem i løbet af eftermiddagen, når den er tilstrækkelig vågen. Katten bliver lagt i fuld bedøvelse, tildeles ilt og overvåges naturligvis under hele forløbet. Pelsen barberes af maven og huden bliver grundigt vasket. Dyrlægen lægger et snit under navlen og får derved adgang til bughulen, hvorefter æggestokke underbindes og fjernes. Dernæst lukkes bughulen og huden igen i flere lag og med indvendige sting. Opvågning sker i rolige omgivelser i opvågning, specielt indrettet til katte. Eftersom der ikke er synlige sting i huden, er generne fra såret ofte meget små, men hunkatten bør, efter hun er kommet hjem fra klinikken, være under opsyn resten af dagen, hvor resterne af bedøvelsen stadig sidder i kroppen.
På grund af den beskrevne operationsmetode er det sjældent nødvendigt med krave og der er ingen sting der skal fjernes efterfølgende. Hunkatten får smertestillende med hjem til efterfølgende behandling.

Hvornår er det optimalt at lade katten sterilisere?
Hunkatte kan steriliseres allerede fra de er 12 uger gamle. Hvis man ikke ønsker killinger, er det vigtigt at sterilisere katten inden den kommer i sin første løbetid d.v.s. inden katten er fem til seks måneder gammel. Vi anbefaler at lade katten sterilisere når den skal vaccineres anden gang ved 16 ugers alderen og samtidig lade den øremærke.

Ønsker man at avle på katten, kan man vælge at give p-piller i en kort periode, lade katten få killinger og efterfølgende sterilisere hende.

P-piller
P-piller er en hormonbehandling som forhindrer hunkatten i at komme i løbetid og dermed også i at få killinger. P-piller var tidligere meget brugt. P-piller er receptpligtig medicin og kan først udleveres, når dyrlægen har undersøgt hunkatten og konstateret at den er rask.
P-piller skal gives en gang om ugen på en fast ugedag, og det er vigtigt at overholde dette omhyggeligt.
P-piller har desværre mange bivirkninger for hunkatte og risikoen for bivirkninger øges, jo længere tid pillerne gives. Risikoen for at katten kan udvikle livmoderbetændelse og kræft i mælkekirtlerne øges drastisk, ligesom der hyppigere ses overvægt og sukkersyge ved brug af p-piller. Desuden påvirker p-piller ofte adfærdsmæssigt negativt, idet hunkatten kan blive mere hidsig og mindre tolerant.
P-piller er i det lange løb dyrere end sterilisation. Mange ejere synes det er besværligt at overholde doserings-tidspunktet da katte, som har mulighed for at komme ud, kan finde på at blive væk i flere dage ad gangen. Er katten blevet parret og dernæst får p-piller, kan det resultere i livmoderbetændelse, dødfødte og vanskabte killinger og besvær med at føde.

Egelund Dyreklinik udleverer sjældent p-piller på grund af de alvorlige bivirkninger. Til avlskatte kan p-piller bruges i kortere perioder.

Hvor tit kommer hunkatten i løbetid, hvis hun ikke er steriliseret?
En hunkat kan komme i løbetid ca. hver tredje uge, medmindre hun bliver parret. Hun kan få tre kuld killinger om året. I løbet af et liv kan hun få ca. 100 killinger! Er trist faktum er at der ikke er ejere nok til alle disse katte

Min kat er indekat – hvorfor skal den steriliseres?
Selvom katten ikke kommer ud og dermed ikke er i risiko for at blive drægtig, er det vigtigt den bliver steriliseret. Er katten ikke steriliseret kan den i perioder være i løbetid næsten konstant, hvilket er meget stressende for både kat og ejer. Nogle katte bliver urenlige, når de er i løbetid, de taber sig, fælder meget og er rastløse. Desuden er risikoen for udvikling af cyster på æggestokkene stor, hvilket medfører smerter for katten og påvirker dens adfærd negativt.

Share: