Viborg internat hjælper tamme katte
Arbejdet foregår sammen med Dyrenes Fristed
På Viborg internat arbejder vi sammen med den frivillige forening Dyrenes Fristed for at hjælpe tamme katte væk fra gaden og ind på internat, hvor de formidles til ansvarlige ejere.
De forvildede og usocialiserede katte modtager vi ikke, og vi vil gerne forklare hvorfor.
For det første har vi ikke rammerne til at hjælpe disse katte. De er så bange og stressede, at det simpelthen er synd for dem at blive sat i bur på et internat. De er vant til at færdes i det fri, og er ikke vant til at være lukket inde hverken i et hus og da slet ikke i et bur i nærheden af andre katte. Vi har forsøgt flere gange, og det ender næsten altid i en aflivning- og det gør så ondt på os at se disse dyrs lidelser i bur.
For det andet mener vi, at alle katte skal have en ejer, der er ansvarlig og som kan tage katten til dyrlægen, når det er nødvendigt. Det er en bærende værdi for os, som vi ikke vil gå på kompromis med. Vi arbejder derfor ikke med foderværter eller lignende ordninger. Andre foreninger og organisationer har større erfaring med denne ordning end os. Og for os handler det om, at tingene skal gøres rigtigt for hver enkelt kat.
For det tredje har vi ikke plejefamilier, der kan håndtere de forvildede katte. Vi har derfor valgt at fokusere på det område, hvor vores kompetencer ligger, og hvor vi ved, at vi kan gøre en mærkbar og ægte indsats for hver enkelt kat – her taler vi altså de tamme katte.
Når vi ikke modtager usocialiserede katte, betyder det ikke, at vi ikke modtager katte, der er nervøse eller svære at håndtere. Men disse katte er stadig tamme eller har mulighed for at blive det, og hvis du har fulgt vores arbejde, ved du også, hvor langt vi går for denne gruppe af katte, som har traumatiske oplevelser i bagagen, men kan komme sig. Vi anvender også dygtige plejefamilier til disse katte med stor succes, eller sender dem i pleje i en prøveperiode med henblik på adoption af katten til dette hjem, hvis arbejdet går som forventet.
Vi tager vores opgave alvorligt. Derfor kender vi vores styrker og vores begrænsninger- og begge dele kommer i sidste ende kattene til gode.
Hvert eneste valg vi tager er for kattenes bedste.




