Vi har åbent
Man - Fre 8:00 - 17:00
Her bor vi
Gårsdalvej 30, 8800 Viborg

Leder du efter noget bestemt?

Benyt hundeskoven ved Egelund Dyreklinik

Kunder kan booke vores store indhegnede hundeskov. 

Vi kan se på de hunde, der får lov til at lege, løbe og snuse i hundeskoven hos Egelund Dyreklinik, at de mange gode oplevelser i hundeskoven smitter til hundens generelle oplevelse af at besøge dyreklinikken og området. Derved bliver din hund endnu gladere for at komme hos Egelund Dyreklinik.  

Når I besøger hundeskoven, er I altid velkommen til at komme forbi klinikken og få en godbid, tage en kop kaffe og tjekke hundens vægt.

I skoven vil din hund komme ud og blive stimuleret med en masse nye dufte og indtryk, og hunden vil blandt andet kunne opleve heste, katte, hunde og mennesker på sin tur til og fra skoven. De mange dufte gør også skoven til et godt sted at øve indkald bag hegn, da de mange dufte og indtryk kan være distraherende for hunden.

Alle hunde, der benytter Egelund Hundeskov skal være vaccineret efter anbefalingerne fra Egelund Dyreklinik.

Er din tæve i løbetid, har du en hund, der ikke bryder sig om andre hunde eller en lille hvalp, som har brug for at kunne lege uden at blive løbet ned af store hunde, så kan du som kunde hos Egelund Dyreklinik, booke Den Store Hundeskov og have skoven helt for dig selv. Du kan også aftale at mødes med en ejer og hund, som du og din hund kender, blot vedkommende også er tilknyttet Egelund Dyreklinik som kunde.

Ved Egelund Dyreklinik finder du to private hundeskove, som kan bookes: Den Store Hundeskov og Den Lille Hundeskov. Pt har vi dog kun den store i brug.

På billedet kan du se de to skove. I den røde zone ligger Den Lille Hundeskov og i den orange zone finder du Den Store Hundeskov.

Booking og regler for Den Store Hundeskov
  • Du skal være kunde og have brugernavn og adgangskode for at booke skoven. Er du i tvivl, så kontakt os på tlf. 51235270.
  • Din hund skal have været til vaccination og sundhedstjek inden for de seneste 12 måneder. Hvis I er nye kunder hernede så husk et vaccinationsbevis ved oprettelse.
  • Du reserverer en tid online, når det passer dig. 
  • Hundeskoven må bookes 1 gang om ugen pr ejer MEDMINDRE du har 2 eller flere hunde MED vetplan. Så må den bookes 1 gang om ugen per hund 🐶
  • Legeaftaler med andre er selvfølgelig også en mulighed, hvis overstående regler også er overhold for legekammeraten. Skriv blot i kommentaren hvem I har med.
  • Du har først booket Den Store Hundeskov, når du har modtaget en bekræftelse fra os på mail.
  • Du skal forlade skoven senest 5 minutter, før din reservation udløber.
  • Du må ikke gå ind i Den Store Hundeskov tidligere end den tid, du har reserveret. Årsagen er et sikkerhedshensyn, så fremmede hunde ikke risikerer at møde hinanden uønsket i skoven.
  • Din hund skal ALTID være i snor udenfor hundeskoven.
  • Du skal samle op efter din hund både uden for og i skoven.
  • Ophold i hundeskoven er på eget ansvar. 

Egelund Dyreklinik påtager sig ingen erstatningskrav i forbindelse med færdsel i skovene, så overhold venligst de nævnte sikkerhedshensyn, så alle får en god tur.

Den Store Hundeskov (4 ha indhegnet skov)
  • Skoven må bruges af kunder hos Egelund Dyreklinik.
  • Du kan booke skoven én gang om ugen, en hel time ad gangen. I den tid har du skoven for dig selv.
  • Aftalte legeaftaler kan dog laves via Facebookgruppen Hundeskoven ved Egelund Dyreklinik, som du finder her. 
Den Lille Hundeskov (0,7 ha indhegnet skov) er pt. ikke i brug og kan ikke bookes:
  • Skoven må bruges af kunder hos Egelund Dyreklinik.
  • Der er ingen tidsbestilling, og du må bruge skoven alt det, du vil.
  • Din hund skal være glad for andre hunde, da I kan opleve at møde andre hunde på jeres tur.