Feromoner – naturens egen måde at skabe ro på
Hvordan feromoner kan hjælpe din hund eller kat til en mere tryg hverdag
Hvis du nogensinde har set en nervøs kat gemme sig under sengen ved det mindste tegn på støvsugeren, eller oplevet en hund blive helt urolig nytårsaften, så har du måske overvejet, hvordan man bedst kan hjælpe dem. Ét af de mere naturlige og oversete hjælpemidler er feromoner – duftstoffer, som dyr bruger til at kommunikere med hinanden og skabe tryghed.
Hos Egelund Dyreklinik i Viborg bruger vi feromoner som en del af behandlingen, når dyr kæmper med angst, utryghed eller stress – både i hjemmet og hos dyrlægen. Det er en løsning, mange ejere slet ikke kender til, men som i mange tilfælde kan gøre en mærkbar forskel.
Hvad er feromoner?
Feromoner er usynlige og lugtfri signalstoffer, som dyr naturligt udsender – typisk gennem huden, munden eller fra kirtler ved ører og poter. Disse stoffer har forskellige funktioner, alt efter konteksten. Nogle markerer territorium, andre skaber samhørighed – og nogle virker beroligende.
Hos katte bliver det især interessant. Ansigtet på en kat er nemlig som en lille duftfabrik: Der sidder kirtler i panden, på kinderne, under hagen og rundt om munden – og de udskiller ikke mindre end fem forskellige typer feromoner, alt efter hvad katten gerne vil fortælle.
Disse feromoner har fået de særligt kreative navne F1, F2, F3, F4 og F5. Man ved fx at:
F2 handler om sexualadfærd – altså om katten er i løbetid, kønsmoden eller bare klar til romantik.
F3 er katteverdenens ”her bor jeg”-duft og markerer tryghed og territorium.
F4 bruges blandt katte i samme husstand og er med til at opretholde den fælles gruppeduft – så længe alle er på god fod.
F1 og F5 er stadig lidt af et mysterium for forskerne – men katten ved nok præcis, hvad de betyder.
På resten af kroppen sidder der også duftkirtler – ved trædepuderne, ved haleroden og hos hunkatten også ved brystkirtlerne. Desuden udskilles der feromoner fra analkirtlerne og i urinen.
Og hvordan udsender katten så alle de her dufte? Det sker fx når:
- -Den gnubber sig op ad dine møbler (eller dig) – ja, de der brune mærker i døråbningen er ikke bare snavs.
- Den urinerer eller lægger en pølle – det er nemlig også en form for duftbesked.
- Den hvæsser kløer eller fletter hale med en katteven.
- Killingerne dier – her udskiller hunkatten også beroligende feromoner.
Hvornår kan feromoner hjælpe?
Hos Egelund Dyreklinik anbefaler vi især feromoner til katte og hunde, som:
- Bliver utrygge ved dyrlægebesøg
- Har svært ved at være alene hjemme
- Er bange for høje lyde som fyrværkeri eller torden
- Udviser stressrelateret adfærd, som at urinmarkere, gemme sig eller slikke sig overdrevent meget
- Flytter til et nyt hjem eller introduceres til nye familiemedlemmer – både to- og firbenede
Feromoner er ikke en mirakelkur, men de kan være en vigtig del af en samlet indsats. Mange dyr får det bedre, når man kombinerer feromoner med adfærdsrådgivning, trygge rutiner og tålmodighed. Vi ser især god effekt hos katte, der ellers kan være svære at nå ind til med klassisk adfærdstræning.
Klinikken, der dufter af tryghed
På Egelund Dyreklinik i Viborg bruger vi selv feromoner i klinikken. De er en fast del af vores strategi for at skabe trygge rammer – især for de dyr, der er ekstra følsomme over for nye lyde, lugte og indtryk.
Vi har også erfaring med at bruge feromoner i samarbejde med Viborg Internat, hvor dyr ofte kommer med en bagage af utryghed. Her kan feromoner være med til at skabe ro i overgangsperioden, inden dyret finder sit nye hjem.
Spørg din dyrlæge
Hvis du overvejer feromoner som supplement til træning eller adfærdsbehandling, så tag en snak med os. Det er vigtigt at vælge den rigtige type og dosering – og nogle gange kan adfærden skyldes smerter eller sygdom, som først skal udelukkes.
Hos Egelund Dyreklinik prioriterer vi dyrets trivsel og en fagligt funderet rådgivning, og vi hjælper gerne med at finde den bedste løsning – også hvis den kommer på sprayform.