Skal din tæve steriliseres?
Tag en snak med os om muligheden.
Sterilisation af tæver kan medvirke til at forbedre din hunds sundhed og livskvalitet. Det er dog ikke altid det rette valg for netop din hund. Hvis du går med overvejelserne, så tag fat i os og book en tid til en snak om sterilisation.
Ved en sterilisation fjerner vi ovarierne og ofte også livmoderen hos tæver, hvilket eliminerer risikoen for uønsket graviditet. Desuden mindsker det risikoen for visse reproduktionsrelaterede sygdomme som livmoderbetændelse og brystkræft. Ud over de sundhedsmæssige fordele kan sterilisation også bidrage til at reducere risikoen for visse adfærdsproblemer og forlænge din tæves levetid.

Mange tæver udvikler betændelse i livmoderen, og dette forebygges også ved sterilisationen.
Vigtig vejledning
Vejledning er vigtig. Derfor har du altid en konsultation og samtale med vores dyrlæger om sterilisation og baggrundene for at sterilisere tæven, før indgrebet udføres. Her kan vi også snakke om de ulemper, der kan være for din hund, da ikke to hunde er helt ens.
Vi tager os naturligvis godt af din hund under indlæggelsen og under selve indgrebet.