Vi har en mission

VELKOMMEN TIL VIBORG INTERNAT

Viborg Internat er beliggende på en skøn landejendom i Ravnstrup nær Viborg. Vi modtager primært katte, men har også mulighed for at modtage kaniner, gnavere, fugle og andre dyr.

Langt størstedelen af de indleverede dyr kommer fra henvendelser mennesker, der ringer, fordi de har kendskab til dyr i nød eller ejerløse dyr, der måske er syge og har brug for hjælp, men vi har også mulighed for tage mod private indleveringer.

Alle katte, der formidles fra Viborg Internat, er chippet, vaccinerede, behandlet mod orm, flåter og lopper og neutraliserede. De registreres i ny ejers navn i katteregistret. Alle nye ejere opfordres samtidig til at tegne en forsikring, der dækker ved sygdom.

Vi gør meget ud af at rådgive – uanset dyreart, og hunde er naturligvis også chippet og registeres i ny ejers navn, lige som kaniner neutraliseres og chippes og registreres.

Internatet har åbent for adoption efter forudgående aftale – enten via mail eller telefonisk henvendelse. 

Det er ikke muligt at reservere en kat eller et andet dyr, fra Viborg Internat, da vi ønsker at matche dig med den helt rigtige ven. Vi ser derfor ikke på fx. kattens farve, køn eller pelslængde, men på hvilket liv du kan tilbyde katten, hvorefter vi – grundet vores adfærdsvurderinger af alle dyrene og/eller kendskab til deres baggrundshistorie – kan præsentere dig for den eller de dyr, som matcher dig og din livsstil.

Et passioneret team

Internatet drives af dyrlæge Lise Svejgaard, der også driver Egelund Dyreklinik og Egelund Hestepension på samme matrikel. Lise bor på stedet med sin familie, hvilket betyder, at der altid er en dyrlæge til stede til at tage imod dyr, der enten skal på internatet eller har brug for akut dyrlægehjælp. Alle dyr, der indleveres på internatet, bliver straks undersøgt af en dyrlæge og får derfor den nødvendige hjælp og pleje.

Lise Svejgaard er kendt for at tale dyrenes – og især kattenes – sag, også i medierne. Det er passion og kærlighed til dyr, samt et brændende ønske om at forebygge sygdom og antallet af uønskede katte i Danmark, der driver Lise og teamet på internatet. Vidensdeling fylder en stor del i arbejdet, og katteejere med dyr fra internatet kan altid opsøge teamet, hvis de har spørgsmål.

Egelund Dyreklinik, hvor internatkattene også behandles og gøres klar til adoption, er indrettet kattevenligt, så kattene stresses mindst muligt. Personalet har en stor viden om katte og deres behov, og de efteruddanner sig løbende. Blandt andet foretages en adfærdsvurdering af hver enkel kat, så vi kan matche kattene med det bedst mulige hjem hver gang.

Dette gør sig naturligvis også gældende for andre dyrearter, vi hjælper via internat og klinik.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på internattet – og forhåbentligt finde dit nye familiemedlem. 

Find os her:

Egelund Dyreklinik
Gårsdalvej 30
8800 Viborg

Tlf. +45 51 23 52 70

Åbningstider:

Mandag: 8:00 – 17:00
Tirsdag:  8:00 – 17:00
Onsdag:  8:00 – 17:00
Torsdag: 8:00 – 17:00
Fredag:   8:00 – 17:00
Lørdag – Søndag:   Vagt