Sammenføring med hund

Hunde og katte kan have stor glæde af hinanden

Mange katte og hunde bor sammen og har stor glæde af det. Hvis du har en hund og ønsker dig en kat, så skal du derfor gradvist introducere dem for hinanden, uden at presse dyrene.

Start med at have dem adskilt i starten, måske så de kan se hinanden uden at kunne nå hinanden. Giv dyrene deres mad på sikker afstand imens dyrene er adskilte, men kan se hinanden. Vejen til både en hunds og kats hjerte går via maven. Når dyrene spiser og kan se hinanden, vil den veltilpashed som de oplever ved spisning, overgå således at de lærer at forbinde hinanden med noget rart.

Sæt også en Feliway (en diffuser der udskiller et duftstof, katte forbinder med ro) i stikkontakten, så kattens stress mindskes. Du kan også fodre med et foder, der indeholder et kosttilskud, som mindsker stress. Dette kan fås til både hund og kat. Vi forhandler begge dele i butikken i klinikken.

I starten har du hunden i snor, når de to dyr får lov til at være i samme rum. Brug gerne godbidder og bed hunden sitte. En hund kan ikke både sitte og løbe efter en kat – din hund vil vælge det, som giver belønning: at sitte.

Sørg for at give katten godbidder også, så den også oplever mødet med hunden som noget rart.

Gradvist vænnes de to dyr sig til hinanden og du kan tage snoren af. Husk at du skal være rolig og trække vejret helt ned i maven, når du fører to dyr sammen. Ellers kan dyrene reagere på din nervøsitet.

På Viborg Internat/Egelund Dyreklinik rådgiver vi gerne om sammenføringen af hund og kat (eller to katte) så kontakt os hvis du har spørgsmål.

Find os her:

Egelund Dyreklinik
Gårsdalvej 30
8800 Viborg

Tlf. +45 51 23 52 70

Åbningstider:

Mandag: 8:00 – 17:00
Tirsdag:  8:00 – 17:00
Onsdag:  8:00 – 17:00
Torsdag: 8:00 – 17:00
Fredag:   8:00 – 17:00
Lørdag – Søndag:   Vagt