Bliv frivillig på Viborg Internat
Kattene har brug for dig!
Det er vigtigt for os, at kattene trives optimalt, og her spiller vores gruppe af dygtige og dedikerede frivillige en kæmpe stor rolle.
Som frivillig kommer du cirka tre timer om formiddagen – typisk fra klokken 8.00 til 11.00 – og hjælper med fodring og rengøring samt sørger for, at alle kattene bliver nusset og leget med. Kattene har brug for dig alle hverdage, weekender og helligdage, og du melder ind via en digital kalender, hvornår du kan hjælpe. For at du kan kende arbejdsrutinen og kattene bedst, skal du kunne hjælpe cirka en gang om ugen – og gerne mere ved behov.
De frivillige på Viborg Internat er en del af et stærkt fællesskab, der deler passionen for at hjælpe katte i nød. Der bliver drukket meget kaffe med en kat eller to på skødet. Viborg Internat kunne slet ikke redde så mange katte, som vi gør, uden vores frivillige. Som frivillig hjælper du nemlig de svigtede katte med at genvinder tilliden til mennesker.
At opleve en skræmt kat genvinde tilliden og blomstre er fantastisk.
Kontakt os hvis du har lyst til at komme med på en prøvedag som frivillig på Viborg Internat.
Der er også mulighed for at blive plejefamilie for en eller flere katte og/eller killinger.
Find os her:
Egelund Dyreklinik
Gårsdalvej 30
8800 Viborg
Tlf. +45 51 23 52 70
Åbningstider:
Mandag: 8:00 – 17:00
Tirsdag: 8:00 – 17:00
Onsdag: 8:00 – 17:00
Torsdag: 8:00 – 17:00
Fredag: 8:00 – 17:00
Lørdag – søndag: Vagt